Da jeg jo arbejder som sælger hos Dahl Pedersen A/S i Skive, har jeg nu muligheden for at afsløre lidt omkring nogle af de mest luksuriøse og velkørende biler der vil komme på det danske marked inden for det næste halve år.
Det hele startede mandag d. 12 Juni da jeg og to andre sælgere tog til Göteborg for at blive præsenteret for den nye Volvo S80. Bilen der skal konkurrere mod Audi A6, BMW 5-serie, diverse Mercedes biler osv. Vi blev indlogeret på Plaza hotel midt i Göteborg, hvorefter vi blev kørt ud til Volvo fabrikken i Torslanda. Fabrikken er ENORM stor og der bliver leveret knap 1 bil i minuttet derfra.
Da vi stod af bussen, blev vi præsenteret for diverse folk og derefter ført
ud til ca. 20 nye Volvo S80'ere. Vi skulle køre bilerne fra Volvo fabrikken og
hele vejen ud til Falkenberg racerbane hvilket er ca. 100 km væk. Dette gav os
rig mulighed til at teste bilerne på kryds og tværs.
Bemærk hvor mange biler der står på pladsen!
De biler vi skulle køre i var med følgende motorer: D5 (185 HK
diesel), 3.2 V6 (238 HK benzin uden turbo), V8 (315 HK benzin). Så det var jo
ganske udemærket!! Det vækkede da også en hel del opsigt på motorvejen når
så mange fede biler kom kørende lige efter hinanden. Aller forest kørte en
pace car der skulle kontrollere at vi ikke kørte alt for stærkt.
Ikke hver dag man ser så mange luksusbiler komme kørende!
Den mest imponerende af bilerne var naturligvis den store V8'er
med 315 solide HK. V8'eren havde dobbelt udstødninger som standard og man kan
roligt sige at den lyder ekstrem godt. Lyden er heldigvis ikke dæmpet så meget
som man kunne forestille sig. Ydermere er V8 emblemet sat både foran og bagpå
og det er egentligt ret stort. På billedet nedenunder ses det også hvor lave
omdrejninger man kan køre med selv ved høj hastighed.
V8 trækker godt ved lave omdrejninger!
Efter min mening den smukkeste luksus sedan på det danske marked til under
600.000 kr!
Endeligt ankom vi til Falkenberg racerbane. På banen skulle vi teste Volvo S80 V8 AWD (4-hjulstræk) mod diverse konkurrenter. Desværre var der forbud mod at tage billeder på selve banen, så det er lidt begrænset hvad jeg kan vise.
Bilerne vi skulle køre var: Volve S80 V8 AWD, BMW 545i M-series, Audi A6 4.2 Quattro, Mercedes E500. Bilerne var selvfølgeligt nye....Lækkert! Jeg havde egentligt forventet at Audi'en ville ligge meget tæt op af Volvo'en når det kom til køreegenskaber, men jeg tog fejl. Vi kørte 2 omgange på banen i hver bil og resultaterne var:
Nr. 1 - Volvo S80: Ligger 100% perfekt på vejen med sin tværstillede motor. Vejgrebet med 4-hjulstræk er så solidt at vi ikke hørte hjulene slippe en eneste gang på trods af meget skarpe sving og forhindringer på banen. Desuden var trækket suverent ved både lave om høje omdrejninger og gasresponsen var usammenlignelig. Kabinen samt det udvendige design slår stort set alt hvad man tidligere har set grundet de mange nye og anderledes detaljer. Den nye S80 kommer i mindste version som en 2.5 liters turbomotor med 200 HK og prisen er KUN 550.000 kr. Se lige hvor meget Mercedes, Audi eller BMW man får for det.
Nr. 2 - BMW 545 M-series: Fantastisk flot og sporty bil med køreegenskaber der kunne hamle op med en go-cart. Den ligger fantastisk i svingene og giver rig mulighed for overstyring ved et lille tryk på gaspedalen. Servostyringen er meget aggresiv og der skal ikke røres meget ved rattet før bilen tager et massivt sving. Eneste minus jeg kan komme på er at den ikke står specielt godt fast når man tager et sving i høj fart. Uden ESP'en (Eller DTC som BMW kalder det) havde vi mistet kontrollen over bilen flere gange.
Nr. 3 - Mercedes E500: Lidt overraskende var dette den absolut vildeste af de 4 biler. Den trækker virkeligt hårdt og presser føreren massivt tilbage i sædet. Dette gav mulighed for meget høj fart ned til svingene. Men overraskelsen var stor når man så forsøgte at dreje, rattet skulle nemlig drejes MEGET før der skete noget og ydermere var undervognen så blød at man ikke følte der var kontrol over tingene. Bremserne var yderst gode i denne bil.
Audi A6: Overraskende nok var dette den absolut dårligste bil af dem alle. Bilen har motoren på langs hvilket gør at bilen er meget lang. En lang bil i den vægtklasse resulterer i understyring og dette var også tilfældet her. Bilen var stort set umuligt at få gennem svingene uden dækkene hylede og skreg, desuden skulle man have den meget langt ned i fart for at undgå at fortsætte ligeud når man styrrede. Den store V8 motor var kedelig og meget langsom sammenlignet med de andre. Bremserne kunne ikke benyttes samtidig med en undvigemanøvre, dette resulterede nemlig igen i at bilen understyrede voldsomt. En lækker ting var dog selve designet af bilen, for det er så absolut en smuk bil.
På sidstedagen blev vi præsenteret for den nye Volvo C30. En smart minibil der skal slå Audi A3 og andre lignende biler ud af markedet. Efter at have set bilen er jeg heller ikke i tvivl om at den gør det. Bilen ligner mest af alt en konceptbil man aldrig får at se på vejene, men Volvo har realisteret drømmen og sat bilen i produktion. Vi kan forvente den på det danske marked i Januar 2007. Prisen vil ligge ca. 2% under Audi A3. Motorerne der bliver lanceret i den lille sporty 3-dørs bil er: D5 (185 HK diesel), T5 (220 HK turbo benzin), 1.6 (100 HK benzin), 1.8 (125 HK benzin), 1.6D (109 Hk diesel)
Bilen er unik og ligner intet andet man tidligere har set. Den er fra fabrikken lavet med 4 enkelt sæder, tårnstiver, 2-farvet karosseri hvor skørterne er i en anden farve samt en masse andre fede ting.
Bilen skal opleves!!!