MM's
Tweak Guide
Tweaking
betyder generelt ”at presse”, og betyder at man gør de ting man har endnu
bedre end da de kom ud fra fabrikken. Ved tweaking opnår man højere ydelse
UDEN at det går ud over holdbarheden af de enkelte dele.
Cylinder
Når du ser på cylinderen bagfra, så du kan kigge ind i de skyllekanaler der normalt vender ind mod motorblokken, altså de skyllekanaler der modtager benzin direkte fra motorblokkens egne skyllekanaler. Find nu en af de bundpakninger der fulgte med til cylinderen frem, og lig den på cylinderen så den sidder som den skal. Du vil nu (i mange tilfælde) se at skyllekanalerne i cylinderen er grattede i kanten, og de er sikkert heller ikke nær så store som dem der er plads til på bundpakningen!
Det
du nu skal gøre, er at du ligger bundpakningen fast på cylinderen, og inden i
denne, tegner du linierne op med en sprittusch...altså sådan at du bagefter
kan se nøjagtigt hvor meget større dine skyllekanaler i cylinderen skal/kan være.
Når
du er færdig med at bruge din Dremmel, er det forholdsvis vigtigt at du pudser
metallet fint og pænt…Det skal endeligt ikke være helt spejlglat, hvis det
er det, vil benzinen danne dråbeform, og derved sinke indsprøjtningens
hastighed!
Inden
vi slutter helt af med cylinderen, kan jeg da lige fortælle at der faktisk kan
laves endnu en tweaking! Den skillevæg der sidder i begge sider, i cylinderens
skyllekanal, er jo som du nok kan se rimelig flad og tyk! Det skal den ikke være,
for når benzinen kommer fra motorblokken, rammer de skillevæggens endeplade,
og flowet nedsættes! En nem måde at løse dette problem på, er ved at slibe
skillevæggens endeflade helt skarp. Hvis du kan få den til at være så skarp
som en kniv vil det faktisk være perfekt. Jo skarpere/smallere du laver den
helt ude i enden, jo mindre modstand vil der være når benzinen rammer den!
Udstødningskanalen
Som
du (forhåbentligt) ved, er der på undersiden af din cylinder en udstødningskanal,
der er forbundet direkte til udstødningen. På en 2-taktsmotor, sker der det at
udstødningsrøgen først blæses ind i udstødningen, men grundet udstødningens
konus-form i enden, blæses en del af røgen tilbage igen. Nu tænker du sikkert
at det var usmart at lave det på den måde, men faktisk er det helt genialt,
for hvis cylinder og udstødning passer sammen, er det kun den uafbrændte
benzindamp der blæses tilbage i cylinderen. Hele denne proces hvor røgen blæses
frem og tilbage i cylinderen, sker op til 250 gange i sekundet! Grundet den
meget høje hastighed, er det vigtigt at udstødningsporten og udstødningen har
100% samme størrelse! Hvis f.eks. udstødningen er mindre end udstødningsporten,
vil røgen møde modstand så snart den kommer ud af porten. Er udstødningen
derimod større end udstødningsporten, vil der ske det at røgen møder
modstand på vej tilbage i cylinderen. Alt denne modstand skaber turbulens, og
det kan vi jo absolut ikke lide, for turbulens er med sikkerhed lig med
effekttab!
Når
du sliber, er det nemmest at køre rundt i selve udstødningskanal i cirkelbevægelser
med Dremmelen…På den måde er du sikker på du tager lige meget hele vejen
rundt.
Du
skal ikke slibe alle 3 mm væk med det samme, det bedste er at sammenligne med
udstødnings forrør hen af vejen, så du er sikker på resultatet bliver pænt,
og at de 2 dele passer perfekt sammen!
Når
du har slebet udstødningskanalen op, er det en stor fordel at polere udstødningskanalen
helt op indvendigt! Jo blankere og glattere du kan lave den, jo bedre er det,
for så kan røgen få mere fart på!
Motorblokken
Motorblokken
hører med til en af de dele der kan tage en hel del effekt hvis ikke den bliver
tweaked. Størstedelen af fejlen, ligger i den del af motorblokken der sidder
sammen med cylinderens bagside. Det der tager effekt, er at skyllekanalerne i
blokken er lavet alt for små fra fabrikken…i hvert fald hvis man vil bruge en
cylinder i Racing klassen på den.
Inden
du går i gang med dette tweak-trick, er det en stor fordel at afmontere
krumtappen, for at undgå der kommer metalspåner og andet skidt ned til den.
Personligt plejer jeg at lave dette nummer i forbindelse med krumtapskift, hvor
jeg jo alligevel har blokken skilt ad.
Det du skal gøre, er at ligge bundpakningen fra den cylinder du vil bruge ind
mod motorblokken. På den måde får du hurtigt en nøjagtig oversigt over hvor
stor forskel der egentligt er på størrelsen af skyllekanalerne i blokken, og
dem i cylinderen! Når pakningen så ligger ind mod motorblokken, skal du igen i
gang med sprittuschen. Du tegner simpelthen langs med inderkanten af
pakningen….dog kun der hvor skyllekanalerne er! Næste trick består i at du
hiver din Dremmel frem, og sliber alt det metal væk som du har farvet med
sprittuschen. Det er vigtigt at du kommer et godt stykke ind i selve
skyllekanalen i motorblokken, for at du kan opnå et rigtigt stort hul. Når du
er færdig, sørger du for at der ikke er nogen ujævnheder eller grater i
blokken, og du afslutter ved at pudse det hele godt og grundigt med fint
sandpapir og ståluld. Vupti, nu skulle du gerne have en motorblok, hvor
skyllekanalerne matcher dem på cylinderen.
Det
du opnår ved at lave dette trick, er et meget større flow, altså
benzingennemstrømning! Og det er absolut nødvendigt for at hente det sidste
power ud af et Racing tunsæt! På f.eks. en Polini Evo cylinder, sliber man
ofte skyllekanalerne i blokken 1,5-2,0 mm breddere hele vejen rundt, så det er
alligevel en betydelig mængde ekstra benzin man kan lade passere!
Inden
du går i gang med at fræse i din motorblok, skal du huske at du sliber
motorblokkens skyllekanaler op, så de kun passer til ét specielt cylinderkit.
Altså hvis du kort efter smadrer din cylinder, og bliver nødt til at montere
f.eks. en lovlig cylinder i stedet, så vil du faktisk miste lidt effekt på at
skyllekanalerne er slebet større! Dette kan der selvfølgeligt rettes op på
ved at slibe kanalerne i cylinderen op, så de bliver lige så store!
Pakninger
I
en motor, er der som du nok ved en hulens masse pakninger. For at motoren kan
yde sit optimale, er det vigtigt at alle pakninger har nøjagtigt den størrelse
de skal have. Hvis de f.eks. er for store, risikerer man at de evt. skal større
modstand ved nogen af delene, eller måske endda sænker benzinens hastighed fra
motorblok til cylinder. Jeg vil derfor guide dig igennem hvilke pakninger du
selv skal være ekstra opmærksomme på, og evt. tilpasse.
Ved
cylinderkittet, finder du toppakning, udstødningspakning og bundpakning!
Toppakningen
er den der sidder mellem topstykket og selve cylinderen. Hvis du kører med en
toppakning fra en 40 mm cylinder, på f.eks. et 47 mm cylinderkit, vil du miste
mærkbar effekt pga. pakningen er så lille at den går ind i selve forbrændingskammeret.
Når der er ting i forbrændingskammeret som der ikke burde være der, vil noget
af trykket fra benzin-forbrændingen ramme pakningen i stedet for stemplet, og
stemplet vil derfor ikke bevæge sig så hurtigt frem og tilbage i cylinderen
som den egentligt burde! Så husk at få fat i den rigtige toppakning til dit
topstykke, og mål evt. efter om de begge har samme diameter.
Mellem
motorblok og cylinder, sidder bundpakningen. Bundpakningen er vigtig for at
sikre at der ikke kan komme falsk luft til cylinderen, men ofte er man desværre
så uheldig at den bundpakning der leveres sammen med cylinderen, ikke passer
helt nøjagtigt på hverken cylinder eller motorblok. Problemet er at den
simpelthen går rager ind over skyllekanalerne! Inden du går i gang med at lege
med bundpakningen, er det selvfølgeligt vigtigt at du har tilpasset
skyllekanalerne i motorblokken, så de er magen til dem i cylinderen….Som vi
jo gennemgik i et tidligere afsnit! Nå, men det du nu skal gøre, er at ligge
din bundpakning ind mod motorblokken, og se om pakningen rager ind over
skyllekanalerne. Hvis pakningen passer, vil skyllekanalerne i motorblokken, være
nøjagtigt lige så store som dem der er gjort plads til i bundpakningen. Skulle
du være så uheldig at din pakning er for lille, kan du nemt rette op på det
ved at skære det materiale væk som dækker for skyllekanalerne.
Mellem
udstødning og cylinder, sidder udstødningspakningen. Som de to andre
pakningerne, er det her også vigtigt at pakningen ikke er for lille. Pakningen
skal have nøjagtig samme størrelse som udstødningsporten på cylinderen.
Nogle pakninger er lavet i metal, og det kan derfor være en fordel at bruge en
Dremmel sliber når pakningens størrelse skal ændres.
Tændrørets
elektrodeafstand
For
enden af dit tændrør, sidder den elektrode hvorfra gnisten springer når du træder
i kickstarteren. Alt efter hvilken motoropsætning du kører med, er det meget
vigtigt at tændrørets elektrodeafstand har nøjagtigt det rigtige mål. Ofte
kan du se i brugsanvisningen til din cylinder, hvor stor afstanden skal være. På
en standard scooter, siger man ofte 0,6 mm. men så snart du smider f.eks. et
Polini Evo kit på, skal afstanden helt ned på ca. 0,45 mm pga. den meget høje
kompression.
Grunden
til at man skal mindske elektrodeafstanden når man kører med høj kompression,
er at gnisten får mere modstand, når der er så meget tryk i cylinderen. Man
kan lidt sammenligne det med at cykle en tur i blæsevejr! Her er det jo også
langt sværere at køre…..og på samme måde har gnisten det!
Mange
af de hårdt tunede scootere der i dag kører rundt, er udstyret med en Inner
Rotor tænding. Denne tænding laver en langt kraftigere strøm, så gnisten ved
tændrøret er meget kraftigere, og man undgår derfor de fleste problemer vedrørende
høj komprimerede cylinderkits og tændrør med for stor elektrodeafstand.