Ja, egentligt havde vi jo svoret at der ikke ville komme billeder eller info om vores Piaggio Zip inden Als 2003, hvor DK's Stærkeste Scooter jo skal kåres.....Men men men, både Lasse og jeg er jo så spændte på projektet at vi ikke kunne lade være med at røbe lidt, så her kommer hele historien, eller i hvert fald så meget af den som muligt!
For at starte helt ved begyndelsen, så snakkede jeg og Lasse Brorsbøl i Januar måned, om at det kunne være sjovt at komme til Als med en Yamaha Jog vi selv havde tunet helt fra bunden....evt. med vandkølet motor osv. Men så en dag i Februar ringede Bjarne fra Holmgaard Scooter-Service til mig, og sagde at han havde fået en Piaggio Zip hjem samt en Vandkølet Hiper2 motor fra en Gilera Runner. Det hele endte så med at vi lånte en varevogn hos Ford i Holstebro, og så gik turen ellers mod Als hvor Holmgaard Scooter-Service jo boede. Bjarne var som altid flink, og vi fik både scooteren og motoren til en yderst fornuftig pris. Vi satte kursen hjemad, og vi var selvfølgelig ret kvæstede da vi kom hjem pga. den lange køretur.
Her er et par billeder af motoren og Zip'en som de så ud da vi modtog dem.
Munksgaard skruer i Zip'en!
Jeg tror der gik en uges tid, og så røg der ellers en bestilling af sted til Holmgaard Scooter-Service. Vi skulle jo bruge en voldsom masse tundele til Zip'en! Alt i alt har vi på nuværende tidspunkt dele for ca. 15000 kr, og vi er udelukkende gået efter det vildeste af det vildeste, og hver gang har vi kunnet stole på Holmgaard Scooter-Service. For at gøre det lidt mere spændende, har vi valgt ikke at fortælle nøjagtigt hvilke dele der bliver monteret i motoren, det eneste vi vil lade folk vide, er at vi netop har monteret en Malossi MHR Team krumtap der delvist er lavet i titanium, og DAMN den er for vild den krumtap!
Her er et par billeder fra dengang vi fræste motorblokken op!
Skyllekanalerne blev fræst ca. 2 mm op!
Som det ses på de ovenstående billeder, så var vi nødt til at fræse selve motorblokken op, pga. skørterne i cylinderen var for store til at gå ned i den originale blok....Grumt nok! Skyllekanalerne i motoren blev også gjort ca. 2 mm større i hver side, så de var lige så store som dem i cylinderen. Krumtapshuset blev poleret med ståluld og sandpapir for optimalt flow....Resultatet blev da også ganske godt!
Som det ser ud lige nu (d. 7/7-03) så har vi faktisk alle motordele vi skal bruge. Dog mangler vi stadig den Malossi Eprom Inner Rotor tænding som Holmgaard Scooter-Service vil sponsere til os! I forgårs monterede vi Lejer, krumtap, cylinderkit, kobling, koblingsfjeder, membran, studs og karburator, så vi er da kommet et stykke vej med projektet!
Mange har spurgt hvordan Zip'en kommer til at se ud, og foreløbigt har vi desværre ikke tid til at gejle den pga. der jo kun er lidt over en måned til det går løs på Als. Vi regner dog med en sort lakering + nogle af de hvide Malossi mærker vi har liggende.....Se billederne nedenunder! Jeg tog også lige et billede fra mit værelse, det kan måske fortælle lidt om hvilke dele vi foretrækker!
Update d. 17 Juli
I dag havde vi sat os i hovedet at Zip'en bare skulle startes for første gang....Trods det at motoren stadig lå skildt i en masse dele, og vi stadig manglede vores Inner Rotor tænding. Men det hele gik da ok, og vi fik monteret variator, kilerem, det originale svinghjul, tændspole, CDI samt de andre småting vi havde liggende. Til sidst blev baghjul og variatordæksel monteret, og så var motoren egentligt nogenlunde klar.
Vi fik Zip'en kørt udenfor, og efter lidt bøvl med de forskellige ledninger, gled motoren fint på plads i stellet. Motoren var dog så lang at bagstøddæmperen kun lige kunne nå, og baghjulet sad et pænt stykke udenfor bagskærmen......Men en ting er sikkert, fuck hvor ser det ondt ud! Det er seriøst en ægte gangster maskine nu! Det store 13 tommer hjul med de brede Michelin dæk får den til at ligne en lille MC når man ser den bagfra, og det er jo nok også fra den vinkel de fleste vil få den at se!
Benzinslangen og olieslangen blev monteret på karburatoren, og i første omgang undlod vi at montere gaskablet pga. vi efterhånden var lidt halvtrætte. Vi skruede i stedet tomgangsskruen lidt ind så den hele tiden fik lidt gas. Efter første spark i kickstarteren var jeg ikke i tvivl om at denne maskine krævede 100% respekt.....Er du gal den kickstarterarm sparkede igen! 8-10 spark mere i kickstarteren fremkaldte de første livstegn fra djævlemaskinen. Udstødningen var endnu ikke monteret, så motoren var ganske højlydt og osende. Vi valgte at slukke maskinen for denne gang, eftersom vandkølingen endnu ikke var monteret.
Planen er nu at gaskabel, køler, kølerslanger osv. skal monteres i morgen. Desuden vil vi også have vores lækre udstødning skruet på Zip'en, så vi kan høre de første rigtige brøl fra den store karburator! Nu vi snakker om karburator, må vi nok også hellere have en mindre dyse i imorgen!
Update d. 18 Juli - Kl. 01:05
Så er der for alvor gang i galskaben....!
Ved middags tid i går smuttede jeg ud til Lasse, og så var der ellers dømt arbejdstid med Zip'en! Vi startede med at smide Zip'en op på en lift, så det var nemmere at arbejde med den. Derefter blev alle skjoldene, samt unødvendige ledninger fjernet. Stellet blev gjort grundigt rent, og det lignede faktisk nyt nedenunder alt skidtet. I går da vi sparkede i kickstarteren havde den det med at springe et par tænder over, så i dag smed vi 2 skiver bage gribehjulet på krumtapakslen, og så kørte det hele ellers perfekt!
Hjelmboksen fyldte så meget at der ikke var plads til luftfilteret, så vi var lidt flittige med en stiksav, og kort efter havde vi fjernet hele bunden fra hjelmboksen!
Alle skjoldene var nu afmonteret, og vi stod tilbage med et stel og en ordentligt motherfucker af en motor! Henrik Bertelsen var i mellemtiden kommet fordi, og vi startede grillen op for at få lidt aftensmad. Mens grillen varmede op, fik vi flyttet det originale gaskabel over på den nye karburator.....Kablet er dog så kort at gasspjældet står 2,5 mm åbent, og kører derved med ret høj tomgangs gas, men vi er nu på udkig efter et nyt kabel.
Zip'en blev sænket ned fra liften, så vores lækre udstødning kunne blive monteret, og vi for første gang kunne høre den rigtige motorlyd. Lad mig sige det ligeud....Det var et værre bøvl at få den potte monteret, men på kom den da. Et spark i kickstarteren, og Zip'en var igang. Vi stod alle tre med smil op til ørene og nød den sagte lyd fra udstødningen og den meget høje smældende lyd fra karburatoren! Motoren 4-taktede en smule, så vi udskiftede den #115'er dyse der sad i karbu'en med en #110'er og så blev det straks meget bedre!
Gasrespons kendte motoren intet til.....den var absolut død, og lå konstant i de lave omdrejninger, uanset om vi vred gassen eller om den stod i tomgang. Men ok, hvis man ser på det, er det nok heller ikke optimalt at vi kører med 7 grams ruller på en scooter der nok ville opføre sig bedst med 2,5-3,0 grams ruller!
Eftersom vandkølingen endnu ikke var tilsluttet, ville vi ikke hverken køre på scooteren, eller forsøge at indstille den mere denne dag! Meeeen mon ikke der sker lidt mere inden for den nærmeste fremtid!?
Update d. 18 Juli - Kl. 18:33
I dag skete der for alvor ting og sager....! Vi sleb samtlige skjolde og paneler ned, så de var klar til at blive autolakeret. I alt brugte vi cirka 4 timer med en luftsliber, og desuden fik alle skjoldene en ordentlig tur med en speciel højtryksrenser der brugte 135 grader varmt vand blandet med petroleum....Spørg da lige om det var noget der rensede!
Skjoldene før og efter slibning!
Efter vi havde slebet det hele ned, kom turen til forskjoldet der jo skulle "udstyres" med et ordentlig luftindtag til køleren! Vi brugte en luftdrevet mini sav der nemt gled gennem det tynde plastic. Vi savede efter de tape stykker vi havde monteret der hvor hullet skulle være. For at gøre kanterne ekstra fine sluttede vi af med at pudse kanten med sandpapir - korn 120!
Forskjoldet med det dejlige luftindtag!
Da vi igen kom hjem fra værkstedet, skulle Zip'en da lige startes, og jeg fik som den første lov til at trille en bette tur på den, selvom vi endnu ikke havde køleren monteret. Motoren blev dog slukket efter 30 meter, så helt varm nåede den ikke at blive. Trods de meget tunge ruller i variatoren, kan man godt mærke at der er masser af trækkraft i motoren!
Vi mener selv Zip'en efterhånden begynder at se fornuftig ud,
men vurder selv hvad I syntes!
Et par billeder af Zip'en som den ser ud i øjeblikket!
I morgen vil vi montere køler og kølerslanger, samt smide filt i hjelmboksen, så lyden fra karburatoren bliver dæmpet lidt!
Update d. 20 Juli - Kl. 02:45
Pyyha....Det har været en hård dag med masser af arbejde på Zip'en!
Kl. 13:30 kørte jeg ud til Lasse, og så gik vi ellers i gang med at lave udskærringer i skjoldene til Zip'en....Både for bedre køling, og for at give den et mere råt look! Af en eller anden grund virkede alle de billeder jeg tog ikke, så I må nøjes med et enkelt billede jeg tog mens vi stadig manglede en del finpudsning! Men det giver da et ok indtryk af hvad vi laver!
Selvom udseendet på Zip'en tæller en del, er det vigtigste
selvfølgeligt at den yder ordentligt. Derfor fik vi i dag handlet lidt med
Exigity fra vores forum. Vi byttede en Polini kilerem for en speciel studs vi
manglede til vores topstykke. Studsen var 100% nødvendig før vandkølingen
kunne tilsluttes.
Studsen var lidt irret, så den blev først monteret efter den var blevet slebet
lidt. Det hele passede 100% sammen, og vi regnede egentligt med at det hele var
klar til at blive monteret, men så opdagede vi at vi manglede endnu en lille
studs til en kølerslange. Studsen er den der sidder lige under svinghjulet, og
går ind til selve vandpumben....SKOD! Så nu går vi igen i tomgang pga. vi
mangler en reservedel.
Studsen til vandkølingen bliver monteret!
Grundet den manglende del måtte vi nøjes med at pudse lidt på de udskærringer vi havde lavet, og jeg kan godt love jer for det blev flot, men det ser I mere til senere!
Update d. 31 Juli - Kl. 14:20
På søndag går det løs igen! Vi skal have lavet de sidste udskærringer, og vigtigst af alt....De sidste dele til kølesystemet er netop ankommet, så nu kan vi for første gang testkøre scooteren, og se hvad der sker på den rigtige side af 10.000 rpm :-)
Alt hvad vi manglede til kølesystemet, var bare selve slangerne og så det lille L-rør der sidder lige under svinghjulet. Niels Haldrup Jensen/Darkmentor fra vores forum var så venlig at skrive til os, og tilbyde os delene til en ganske ok pris. Vi takker mange gange!
Vi regner med at kunne starte trimningen af motoren i løbet af weekenden, og hvis alt går godt, ryger Zip'en på rullefelt inden det hele går løs på Als...! Som nogen nok ved, kan det være svært at sætte variator, kobling og trykfjeder ordentligt op, hvis man bare kører på vej! Så vi satser på at få lidt hjælp fra prof. måleudstyr.
Alt hvad vi mangler nu, er lidt højglanspolering af motoren, nyt sædebetræk samt andre små detaljer rundt omkring....Ja, og så skal vi selvfølgeligt også lige have skjoldene tilbage fra maleren!
Update d. 3 August - Kl. 20:20
Galskaben stiger....og det samme gør forhjulet på Zip'en når gassen bliver vredet!
I dag har Lasse Brorsbøl, Henrik Bertelsen og jeg brugt et par timer på at få vandkølingen monteret på Zip'en! Vi startede ved 15-tiden, og klokken 17:00 var køler og kølerslanger på plads. Derefter monterede vi drevet til vandpumpen lige bag variatoren, og det hele virkede perfekt. Henrik fyldte vand på kølesystemet, og vi sørgede for at lufte det ordentligt ud.
Motoren blev med et let spark i kickstarteren startet, og vi lod den spinde et par minutter inden jeg satte mig op på scooteren og gav den lidt gas. I variatoren lå der et sæt 4 grams ruller, og koblingen var justeret til at slå ud mere eller mindre med det samme. Som I nok kan se er det ikke ligefrem den mest optimale indstilling at køre med, men vi vil lige vente med at køre den helt ud i omdrejningerne indtil vi har fået den tilkørt en smule.
Anyway....motoren var så småt blevet lun, og jeg kørte stille og rolig hen af vejen. Trillede af sted med 10-15 km/t og gav den derefter bundgas. Motoren drejede sig hurtigt op i omdrejningerne, og ved 30 km/t gik den helt amok......Lyden fra motoren var simpelthen ubeskrivelig! Den accelererede som en raket, og jeg måtte slippe gassen hurtigt igen for ikke at blive smidt bagover. Jeg tog en tur mere, og kørte denne gang 30 km/t uden at give den ret meget gas. Jeg prøvede så at vippe hurtigt med gasen, og forhjulet hoppede op og ned.....Nice!
Når motoren går i "selvsving" ved 30-40 km/t, lyder det mest af alt som en Formel 1 bil der kører med max rpm ned af langsiden! Vi glæder os derfor meget til at vise scooteren frem på Als, og til diverse andre træf!
Godt nok er en Zip en meget lille maskine, men jeg kan allerede nu sige at det er den absolut hurtigste scooter jeg nogensinde har prøvet!
I morgen starter vi på værkstedet kl. 8:00 og så skal der ellers arbejdes på Zip'en. Planen er at vi skal have tilkørt cylinderen lidt mere, hvorefter vi vil påbegynde justering af kobling, variator og karburator. Så må vi se om vi kan trylle flere kræfter ud af monsteret!
Update d. 7 August - Kl. 23:35
Så er der ellers sket ting og sager....!
Først og fremmest har vi fået taget lidt billeder fra de testkørsler vi har lavet med Zip'en, men bedst af alt, så har vi fået vores første sponsor på Zip Projektet, og det er Højglans autolakering i Holstebro, der har sagt ja til at lakere Zip'en, og i malerarbejdet indgår alle skjoldene, lygterne, fælgene og variatordækslet....Altså var det blevet en dyr omgang hvis vi selv skulle betale. Men endnu engang mange tak til Højglans autolakering i Holstebro!
Nå, men vi fik hældt lidt vand på kølersystemet, og det blev pumpet fint rundt i alle slangerne. Motoren blev startet, og vi blev endnu engang mindet om at motorens lyd virkeligt afslører at det er en fuldblods racer....!
Der er vand i systemet, og motoren varmer stille og roligt op.
Lasse testede Zip'en ned af en lille privat vej bag værkstedet, og man kunne tydeligt se på ham at det var svært at køre stille frem og tilbage så længe der stod 4-5 mekanikere og kiggede nysgerrigt. En enkelt gang eller to blev motoren da også blæst godt igennem. For at dæmpe lyden lidt, monterede vi vores store Malossi skum filter på karburatoren....Det dæmpede da også en del, men nu 4-taktede den bare endnu være pga. den store dyse vi kørte med. Karburatoren var i dagens anledning udstyret med en 115'er dyse, ja faktisk var vi startet med en 125'er men vi bevægede os langsomt ned så vi var sikre på at cylinder og stempel fik rigeligt at leve af.
Lasse tager en tur på Zip'en og det høres tydeligt at #115'er
dysen i karburatoren er for stor! Men hvorfor starte med en
lille dyse, og risikere at cylinderen sætter sig?
Vi har jo god tid, så vi tager det stille og roligt!
Da vi justerede motoren i værkstedet, var der flere gange et
par mekanikere der nysgerrigt kiggede til, og det kan man jo ikke undre sig
over, for den ser sgu da ond ud....Gør den ik?
Udstødningen blev afmonteret, og de der har set en Yasuni C20 i virkeligheden ved også hvor lille den er.....Det er virkeligt helt utroligt, men det afslører jo bare hvor høje omdrejninger den er lavet til at køre med!
Udstødningen blev afmonteret, og rengjort grundigt.
Jeg tror vi havde afmonteret tændrøret 15-20 gange i løbet af de par timer vi kørte på scooteren, for vi ville bare være sikre på at alt var som det skulle være! I øvrigt har vi valgt et NGK B9ES, men inden vi skal til Als, bliver det nok udskiftet med et 10'er tændrør!
Tændrøret blev også lige tjekket, og det så ud til
at motoren fik rigeligt med benzin!
Inden vi sendte fælge og variatorskjold til Højglans autolakering, borede vi 6 store huller rundt om det stykke på skjoldet hvor koblingen kører. Det ser godt ud, og giver en bedre afkøling af både kilerem, remskiver og kobling.
Fælge og variatordæksel blev afmonteret, for at blive sendt til maleren.
Update d. 16 August - Kl. 23:35
Så sker der igen lidt omkring Zip'en, og nu kan man ligefrem sige at den begynder at ligne en scooter igen....skjoldene er nemlig kommet tilbage Højglans Autolak i Holstebro, og resultatet er mega flot...! Billederne er dog blevet ret dårlige, men det må I lære at leve med!
I dag var det Lasse Brorsbøl, Henrik Bertelsen og jeg (Morten Munksgaard) der arbejdede på Zip'en, hvilket det jo i øvrigt altid er! Henrik havde været så venlig at kigge lidt på noget styring af 2 computerblæsere der skal monteres på køleren, så den kan holdes kold når den står i tomgang.
Smådele, fælge og skjoldene....Det hele er nylakeret!
Lasse lakerer gaffelbenene, med sort maling, så de
bedre passer til resten af scooteren!
Vi ville ikke smide 800-900 kr efter en gasdæmper, men vi var
lidt trætte af den gamle ruste gule bagdæmper der var monteret på Zip'en da
vi købte den. Vi brugte derfor en times tid på at sætte støddæmperen lidt i
stand, og vi er selv meget godt tilfredse med resultatet. Men se selv
billederne, og vurder hvad I syntes!
Når man ser på at det kun tog os cirka en time at sætte
støddæmperen i stand, så syntes jeg virkeligt resultatet er blevet ekstremt
flot. Det ligner jo næsten en rigtig Malossi dæmper ;-)
Støddæmperen monteret....NICE!
Frontskjoldet var som de andre skjolde blevet lakeret blank
sort, og blinklysene var hvide. Vi monterede blinklys, samt racing gitter bag
alle udskærringerne.
Frontskjoldet med de flotte udskærringer!
Et par af de nylakerede ting monteret på Zip'en!
Jeg arbejdede en del med vores Polini Evo 2G kobling, (Ja, så blev det også
afsløret) og fandt ud af at den bare er kanon lækker at arbejde med. Det er
nok den kobling jeg har arbejdet med der er nemmest at justere. Vi monterede de
strammeste af de fjedre der fulgte med til koblingen, men tilkoblingstidspunktet
lå dog stadig alt for tidligt, så den kom ikke til at køre ordentligt i dag,
men det gør den jo nok i morgen!
Som afslutning i dag, blev Zip'en testet ned af en privat lukket vej. Den rykker pænt godt fra 0-50 km/t, men så dør den totalt pga. rullerne er for tunge, så i morgen prøver vi at gå under 3 gram, og så må vi ellers se hvad der sker! Vi fik desuden også lige målt temperaturen på cylinderen efter 10 minutters rimelig hård kørsel. Vi var bange for at den lå på kogetemperatur, men til vores store lettelse, var vandet kun 57 grader varmt, så køleren fungerer jo som den skal.
I morgen skal de sidste skjolde monteres, selvom det er ret besværligt pga. kølerslangerne og selve køleren sidder i vejen. Vi vil derfor forsøge at flytte køleren længere frem bag skjoldet. Motoren skal også have en ordentligt omgang justering, så vi for alvor kan slippe kræfterne løs....!
Update d. 17 August - Kl. 19:47
Pyyha, så gik der endnu en hel dag i værkstedet. I dag arbejdede vi fra. kl 10:00 - 17:00 så der blev virkeligt lagt arbejde i scooteren! Vi løb dog ind i flere problemer end vi nogensinde havde forestillet os, og enkelte gange havde vi mest af alt lyst til at gå helt amok over at tingene ikke ville som vi ville! Men det gik da nogenlunde alligevel....Skjoldene blev monteret og motoren blev justeret ganske godt ind, den har i hvert fald aldrig været så hurtig som den er nu!
Det vi brugte mest tid på i dag, var at få monteret forskjoldet og inderskjoldet! Det kunne simpelthen ikke være der pga. køleren og de store kølerslanger. Det endte så med at der blev skåret en del af skjoldene (indvendigt) og så svejsede vi nye beslag på stellet. 2 timer senere sad skjoldene endeligt nogenlunde godt!
Forskjold og inderskjold monteret!
Som en fiks lille detalje, monterede vi choker-knappen under sædet, så den kun er synlig når sædet er lukket op! Chokeren er i øvrigt eloxeret lilla, og den er købt hos Metrakit.dk
Chokerknappen monteret under sædet!
Lidt efter lidt, blev de fleste af skjoldene monteret, og det kom bare til at se bedre og bedre ud! Vi er især godt tilfredse med de hvide lygteglas bagpå....! Det giver et fedt look sammen med de sorte skjolde!
Henrik og Lasse arbejder på Zip'en!
Så er Zip'en næsten samlet....NICE!
Der blev brugt cirka 2 timer på justering af karburator, variator og kobling....! Det viste sig til gengæld at gavne sig i sidste ende.
Første test var med Malossi koblingsfjeder (hvid), #112 dyse og nogle ruller på cirka 3,5 gram. Zip'en fløj af sted og vi syntes egentligt den trak ok. Vi kiggede på RPM tælleren for at se hvad max rpm havde været på den 100 meter lange bane. Omdrejningstælleren sagde 13950 RPM.
Anden test var med Polini Evo koblingsfjeder (guld), #110 dyse og et sæt ruller på cirka 2,8 gram. Zip'en kunne ikke holdes nede denne gang, og i en brutal spurt tonsede den lille scooter af sted. Hjertet hamrede lidt mens man forsøgte at stoppe scooteren med de spinkle bremser. Vi tjekkede omdrejningstælleren, og denne gang var den sørme nået op på ikke mindre end 15730 RPM.
Efter endnu mere bøvl, blev en hjemmelavet væskebeholder monteret, og forlygte
og resten af skjoldene ved fronten blev monteret. På speedometer-glasset
monterede vi vores Koso Pro. omdrejningstæller hvilket nok signalerer at
scooteren kun er bygget til race!
Endnu mere samlet....Bemærk RPM tælleren!
Update d. 26 August - Kl. 21:50
Så har vi været på Als, og Zip'en blev testet på bænken.
Det endte med små 15,78 HK og 128,82 km/t. V er egentligt ret godt tilfredse,
eftersom rullerne var 0,2 gram for lette....Remmen var flået totalt....og sidst
men ikke mindst, så havde vi endnu ikke modtaget vores Inner Rotor tænding!
I kan da forresten også lige få hele vores opsætning på Zip'en, så I kan se hvad vi har bøvlet med den seneste tid:
Hiper2 LC motor fra Gilera Runner
Kølesystem fra Aprilia Sonic og NRG
Malossi MHR Team Speed 70 ccm - cylinderkit
Malossi MHR Team - krumtap
Malossi Multivar 2000 - variator
Malossi MHR M.A.S.C.I. - Indsugningsforstærker
Malossi MHR VL13 - Membranblok
Malossi MHR (Dell'orto) 25 mm - karburatorkit
Malossi MHR 25 mm. 45-graders studs
Malossi MHR Wingbell - Koblingsskål
Malossi PVM CDI og tændspole
Malossi koblingsfjeder (hvid)
Yasuni C20 udstødning
Twin Air luftfilter
Polini Evo 2G kobling
NGK B9ES tændrør
Champion silikone tændrørshætte
Ydelse: 15,78 HK
Topfart: 128,82 km/t
Zip'en i Vmax
Her om cirka 14 dage skal vi til Skive for at have taget billeder af Zip'en. Dem der tager billederne, er ingen ringere end Vmax crewet....Nice! Inden da skal motoren trimmes 100% og vi skal have lidt nye dele på den, for som nogle nok ved, så bøjede den Evo koblingen mens den var på testbænken!
Delene der skal monteres er:
Malossi MHR kilerem
Malossi MHR Delta Clutch
Inner Rotor tænding (Polini, Italkit eller Malossi)
Desuden skal dysen skiftes fra en #110'er til en #107'er for at få mere spark i blandingen. Vi skal også have justeret squice'en i cylinderen da den ikke passer 100% med de mål Malossi anbefaler!
En anden ting der skal ændres, er vores Malossi M.A.C.S.I indsugningsforstærker....Den skal flyttes længere ned på studsen, da den sidder for tæt på karburatoren lige nu, og dermed ikke virker optimalt!
En af de ting vi har på ønskelisten, er en membranblok fra 60, 70 eller 80 ccm crosser! Den nuværende MHR membran er nemlig mikro lille, selvom den skulle være en "oversize"....! Så vi håber at kunne finde en kæmpe membranblok der virkeligt kan sætte gang i suget!
Lidt billeder skal I da også have med:
Folkene på Als kunne godt lide Zip'en!
Klar til testbænk (Nr. 3 i køen!)
Anyway....Ses i Vmax!
Update d. 3 Juni 2005
Ja, jeg har jo købt Lasses andel i Zip'en så det nu kun er mig
der ejer den. Det er alt sammen fint nok og jeg er da også glad for den og
glæder mig til diverse træt....men men men. I dag ville jeg lige se om der
stadig var liv i dyret og jeg startede derfor Zip'en op. Den gik som en drøm og
jeg trillede hen af vejen med 10-15 km/t (uden hjelm).
Jeg kørte ud af en lille cykelsti ned mod en øde landevej. Jeg kørte stadig
bare stille og roligt med 15 km/t da jeg på ingen måde ville fyre den
ordentligt af når nu den havde stået stille et helt år.
Efter et par minutters kørsel satte jeg farten lidt ned og begyndte at vippe
lidt med gassen, det var jo lidt sjovt at den kunne hoppe med forhjulet, men så
pludseligt satte gassen sig med fuld gas og så skal jeg ellers love for at
Zip'en fik løftet snuden. Den kørte 2-3 meter på baghjul og så landede den
igen, jeg tog forbremsen så hårdt jeg kunne men der var intet at gøre,
forhjulet var blokkeret men hastigheden steg markant. Jeg havde jo ingen hejlm
på og kørte kun i T-shirt så jeg blev jo ekstremt bange. Jeg fik dog taget
mig selv sammen til at styre ud mod rabbatten og derefter hoppe af maskinen der
nu var nået op på 50-60 km/t. Jeg knaldede hovedet i græsset og Zip'en fløj
ud over marken og slog en salto inden den landede. Da den landede på siden sad
gassen jo stadig fast og omdrejningerne steg helt ekstremt. Jeg løb alt hvad
jeg kunne over til den for at få den slukket, men lige inden jeg nåede den
fløj gnisterne om ørerne på mig om en ubehagelig lyd kom fra variator/kobling.....Hmmm.
Nå, men Zip'en var jo gået ud og jeg stod med jord i hele ansigtet og i munden og var bare træt af det hele. Til alt held havde jeg kun slået mig lidt ved øje/kindben i den ene side af hovedet samt fået nogle skrammer på armene. Jeg fik ringet til min lillebror der straks kom op til mig for at se hvad der var sket. Maskinen blev trukket hjem og skaderne skulle vurderes...
Efter et hurtigt bad af både mig selv og Zip'en blev variatordækslet afmonteret og trykfjederen var knækket i to og krøllet godt og grundigt rundt inde ved min Delta Clutch og MHR koblingsklokke. Heldigvis var der ikke sket skade på andet en trykfjederen og så lidt ridser på skjoldene og et bøjet styr.
Efter jeg var kommet mig lidt kørte jeg op til stedet hvor det var sket. Fra det punkt hvor jeg blokkede forhjulet til der hvor jeg hoppede af Zip'en var der 52 meter bremsespor, og dette var vel at mærke med forbremsen!
Men I vil vel have billeder....
52 meter bremsespor med forhjulet...!!!
Billedet til højre viser tydelige tegn på at
dækket tager skade af at forsøge at bremse
en Team Speed scooter.
Skadet trykfjeder og variatorskjold!
Zip'en tog heldigvis ikke megen skade
Så nu har jeg lidt at give mig til de næste par dage. Der skal helt sikkert gøres alt for at få min skivebremse bagpå til at fungere igen. Der skal monteres dødemandsknap og så skal karburator og gaskabel gåes igennem for fejl.
Update d. 6 Juni 2005
Så sker der igen noget. www.Speed-Line.dk har givet mig et meget godt tilbud på Italkit Innerrotor så sådan en er der bestilt. Ydermere er bremsegreb osv. også blevet købt fra dem så Zip'en kan blive bremset ned igen. Dødemandsknap bliver også monteret i tilfælde af at gassen skulle sætte sig igen :-)
Et andet projekt til Zip'en er også undervejs....Håber at have det klar til d. 18 Juni hvor der er træf i Vandel....C' Ya!
Folk har jo længe spurgt mig hvorfor der ikke var Inner rotor på Zip'en og hver gang måtte jeg svare..."Fordi den er hurtig nok nu"....Men efter det jeg har set hos Mikkel Sahl og Simon Hornstrup i går aftes er jeg sikker på at Zip'en ikke længere kan følge med, så nu må vi gå til yderligheder!
Update d. 7/6-05
Italkit Innerrotor er bestilt fra www.Speed-Line.dk
Tommaselli gasgreb med udveksling er bestilt fra www.KGI.dk
Bremsegreb/konsol er bestilt fra www.Speed-Line.dk
Dødemandsknap er fundet frem af gemmerne og skal monteres snarest muligt.
Jeg arbejder på at få væskebeholderen til kølesystemet ændret til noget mere smart, eftersom alle kritiserer det.
Arbejder også på at finde en måde at dæmpe støjen fra karburatoren på. Men
spørgsmålet er så lige hvor jeg finder et Go-kart filter....Kan nemlig ikke
få varerne sendt pr. efterkrav fra www.DINO.dk
I øvrigt er min far ved at hjælpe med en ekstra stump der skal monteres på Zip'en....Håber bare at have det klar til Vandel.
Update d. 9/6-05
Well, jeg fik nuppet lidt nye billeder af Zip'en og det udstyr jeg skal trille rundt i. Det er det samme som jeg kører MC i til hverdag, men mon ikke det også fungerer på en mindre cykel?! :-)
Luftfilteret er blevet flyttet op i hjelmboksen for at dæmpe lyden lidt, om det virker ved jeg ikke før i morgen, da den selvfølgeligt var kørt tør for benzin i dag.
Nå, men det bedste jeg har til jer i dag er selvfølgeligt billederne....
Tjaaa, det ser vel meget fedt ud? :-)
Der var lige et minut i overskud så jeg benyttede tiden til at sammenligne mine
to Zip'er....Ret meget forskel og jeg er super glad for dem begge :-)
Update d. 10/6-05
Yes sir....Så kom der en fin lille pakke fra www.Speed-Line.dk og en fra www.KGI.dk
Fra KGi modtog jeg mit Tommaselli gasgreb med udveksling. Gasgrebet er
"gearet" sådan at du ikke skal dreje ret meget på håndtaget før
der bliver givet fuld gas. I kombination med innerrotor tænding er du sikret en
ekstrem hurtig gasrespons....Her skal man knap nok tænke på at røre
håndtaget før maskinen letter!
Tommaselli gashåndtag med udveksling
Fra Speed-Line.dk modtog jeg min Italkit Innerrotor tænding samt bremsegreb til
bagbremsen, som de havde været flinke at lave til en super pris, så selv en
fattig elev som jeg kunne få råd til det :-)
Super lækker Italkit Innerrotor!
Stumperne skal monteres i aften, og så må vi jo se om Zip'en vil mere fremad
end den vil i forvejen :o) Håber at kunne give et par af jer læsere
lidt konkurrence til diverse træf...
Update d. 12/6-05
Syntes sgu jeg bliver mere og mere uheldig....
Zip'en ville ikke starte da jeg i forgårs ville have den ud og køre igen. Karburator, membran osv. blev gået igennem og renset, men der var stadig ingen liv i det. Jeg prøvede at bruge æter/startgas men stadig intet resultat, og når det ikke virker er der intet der gør :o)
Motoren blev afmonteret og hevet ind i værkstedet. Cylinder osv
sad FAST pga. det ikke havde været afmonteret i snart et år, desuden var der
rust over det hele udenpå, hvilket jo får det til at løbe koldt ned af ryggen
når man tænker på det er et kit til ca. 2500 kr. Nå, men kittet blev
afmonteret og til min store skræk kunne jeg se at stemplet var smeltet
fuldstændigt i det stykke der vender ned mod udstødningskanalen.
Overophedningen var sket pga. Zip'en lå på siden da den satte gassen forleden
dag, herved havde den sikkert ikke fået benzin hvorved der så heller ikke var
indre køling.
Stempelringen var smeltet helt fast, men efter en halv times puslen omkring det
lille (men dyre) Team Speed stempel så det ud til at jeg havde fået det
reddet. Stempelringen så ud som ny og stemplet fik en tur med sandpapir korn
180 så det også så fint ud igen. Alle delene blev lagt i en skål med og
oversprøjtet med Cilit Bang (kendt fra TV) og alt snavs, olie osv. løb af de
dyre stumper. Stumperne blev derefter skyllet over med varmt vand og så tørret
af med papir.
Motorblokken blev tjekket indvendigt inden stempel, cylinder og topstykke atter blev monteret. Da alt var monteret blev motoren bakset ud til Zip'en og boltet på stellet igen. To tramp i kickstarteren og motoren startede og snurrede perfekt!
Efter en kort køretur kunne jeg konstatere at Zip'en gik rent i motoren, eneste problem var at jeg havde smidt en Polini Sølv trykfjeder i, hvilket selvfølgelig var for slap. Heldigvis kom Morten Sanderhoff i dag forbi og lånte mig en Evo trykfjeder som jeg glæder mig utroligt meget til at få i.
Bremsegrebet jeg havde fået fra Speed-Line.dk passede perfekt og da systemet var luftet ud var der atter liv i bremseskiven bagpå!
desværre kunne jeg ikke bruge det Tommaselli gasgreb jeg havde fået pga. der skulle bruges separat bremsegreb til forbremsen og det havd ejeg jo desværre ikke :-(
Nå, men inner rotoren skulle jo også på....Der løb jeg så ind i det problem at det originale svinghjul sad FAST pga. møtrikken der holder den sidder "inde" i selve svinghjulet så man ikke kan komme til med en normal topnøgle, så den må jeg lige have med på arbejde for at få af.
Nærmere opdatering følger i morgen eller i overmorgen :-)
Update d. 16/6-05
Så blev der rodet i Zip hele aftenen....
Først og fremmest måtte jeg have fundet ud af hvad der gjorde at gassen satte sig, det viste sig så at nålen i karburatoren faktisk var en lille smule for kort, så den satte sig fast på kanten af strålerøret når man gav fuld gas og så kunne den jo ikke gå ned igen. Problemet blev afhjulpet da jeg sænkede nålen en tak nedad.
Zip'en blev testkørt og den gik egentligt ret godt i motoren, tændrøret var fint og nøddebrunt selvom den blev kørt helt ud på lange strækninger. Eneste problem var at den når man startede op gik op på 13500 RPM hvorefter den med det samme faldt til 12000 RPM. Jeg kunne regne ud at det enten var trykfjederen der var for slap eller også var rullerne for tunge.
Hjemme i værkstedet blev trykfjederen udskiftet med en strammere fjeder (ved desværre ikke engang hvilket mærke det er). Efter endnu en prøvetur på Zip'en viste det sig at trykfjederen havde hjulpet en smule på problemet, men rullerne var stadig for tunge, så jeg skiftede mine 3,2 grams ruller ud med et sæt 3,1 grams ruller.
Ud på vejen igen og så afsted. Nu er der skub i den lille djævel! Den trækker op til ca. 14500 RPM ud af lige strækninger og den går helt rent i motoren. Eneste problem er at trykfjederen stadig er lidt for slap idet den smider remmen rundt fra starten i stedet for at gå på baghjul. Jeg skal have ringet til Speed-Line snarest muligt for at høre om de har en Malossi Overrange fjeder liggende.
Det skal lige siges at min innerrotor stadig ikke er blevet monteret pga. mit svinghjul sidder FAST, og jeg skal derfor et smut ud i Thansen i morgen for at få en aftrækker. Og så må vi jo se om jeg kommer til Vandel med standard tænding.
Update d. 19/6-05
Så er jeg igen hjemme fra DK's Hurtigste Scooter der blev afholdt på Vandel Flyveplads. Zip'en smed hele 17,68 HK med standard tænding, hvilket jeg selv er ret imponeret over! I den kommende uge skal jeg have min innerrotor på og så må vi se om der kommer noget godt ud af det :-)
17,68 HK - Med Standard tænding!
Som det ses på effektkurven (ydelsen falder lidt mellem 35 og 60 km/t) er mine ruller stadig en smule for tunge så de skal selvfølgeligt lige lettes en smule så snart jeg får tid.
Til træffet sprang mit bagdæk i øvrigt, så jeg skal ud og have fundet nyt for og bagdæk en af dagene, så den kan komme ud og trille igen :-)
Læs meget mere om træffet i Galleri sektionen.
Update d. 24/6-05
Efter megen besvær er min Italkit Inner Rotor fra www.Speed-Line.dk nu blevet monteret.
Tændingen er stillet til 1,4 mm før top som Italkit anbefaler. Problemet er bare at Zip'en tager voldsomt mange RPM uden egentligt at komme afsted hurtigt nok, jeg vil derfor prøve med lidt tungere ruller inden jeg ændrer tændingstidspunktet.
Det ser ellers lidt federe ud med sådan en rød tænding fremfor den originale.
Ydermere fik jeg monteret et nyt Metzeler ME7TEEN bagdæk....Very very nice!
Dødemandsknap blev også monteret, så nu kan jeg slukke den hvis gassen skulle gå hen og sætte sig...Igen :-P