General info: Når en
scooter skal "middel tunes" bør man først og fremmest overveje om
man vil/kan skifte krumtap og lejer i motoren. Dette er nemlig en nødvendighed,
så snart motorens effekt forøges SÅ meget. Vælger du at beholde din
originale krumtap samt lejer, kan du se frem til et par måneders sjov kørsel, og
derefter kommer problemerne! Problemerne kunne f.eks. ske i form af: Slør i
krumtappen, startproblemer, ujævn motorgang, forringet effekt, smadret
cylinderkit osv. Så det vil helt sikkert være billigst at skifte tappen inden
du monterer de sjove dele.
En anden ting der er værd at overveje, er om man i det hele taget vil/gider
køre rundt på en hårdt pumpet scooter. Man skal jo tænke på at den larmer
ret meget, panserne er altid efter en, naboerne bliver ofte sure
osv......sååå er det, det værd?....JA SGU
Hver af de nedenstående dele, er lavet som hyperlinks således du kan klikke på den for at se et billede og evt. bestille!
Her er hvad du skal bruge: Metrakit SP Ø47mm. Cylinderkit - 1295 kr --- 10 mm Top Racing racerkrumtap - 898 kr --- Pinasco gearing - 399 kr --- Racer nåleleje ved krydspind - 80 kr --- 21 mm Amal karburator med manuel choker - 475 kr --- 21 mm studs - 109 kr --- NGK B9ES tændrør - 29 kr --- 32 kg koblingsfjeder - 49 kr --- 2 stk kulfiberlejer - 290 kr --- Polini Corsa Udstødning* - 1499 kr --- Polini Power filter - 228 kr --- Polini sport variator - 479 kr --- Top Performances racerkobling - 395 kr

*Til dette kit ville vi normalt have anbefalet Metrakit SP udstødningen, men da den desværre er næsten umulig at opdrive her i landet har vi i stedet valgt Polini For Race.
Ydelse: Ydelsen vil være ca. 8 - 10 hk målt på baghjulet. Men det kan variere meget alt efter opsætning af variator osv.
Topfart: Topfarten vil være ca. 100 km/t på en Jog. Men dette kan variere alt efter bagdæk størrelse og gearing!..Samt vægten af chaufføren!
Montering af delene: For den erfarne scooter tuner, vil monteringen af disse dele sikkert ikke skabe de største problemer. Dog skal det nævnes at udskiftning af krumtap ikke er helt nemt, så her kommer lige en mini guide i hvordan man gør:
1) Afmonter motoren, og pil samtlige ledninger og kabler fra, så den ikke
længere hænger sammen med scooterens stel.
2) Afmonter blæserskjold, blæserhjul, svinghjul, tændspole, oliepumpe, studs
og cylinderkit.
3) Afmonter kickstarterdæksel og variator.
4) I den "hule" hvori blæserhjul, svinghjul og oliepumpe har siddet,
sidder der nu ca. 7 skruer der holder de 2 motorhalvdele sammen, de skal
selvfølgeligt ud. Nogle af dem kan godt sidde lidt gemt, men vær 100% sikker
på at få ALLE skruerne ud!
5) Nu skal du så forsøge at slå den mindste af motorhalvdelene af den
største. Du må endelig ikke brække dem fra hinanden med en skruetrækker
eller lignende pga. der kan opstå utætheder! Når du slår på blokken, skal
du huske at fordele slagene, så den stille og roligt går fra hinanden.
6) Herefter tager du en gummihammer og slår hårdt på krumtappen der hvor
variatoren normalt sidder, altså du skal slå ind fra siden! På den måde kan
man med lidt held banke krumtappen ud på den anden side. For det meste følger
lejerne med ud når man laver dette trick.
7) Lejerne monteres først på krumtappen. Helst ved hjælp af en presse, en
hammer kan nemlig skade lejerne MEGET!
8) De huller hvori lejerne skal sidde, varmes kraftigt op, for at udvide
hullerne. Varmt vand eller en hårtørrer er ikke nok!!! Brug i stedet en
bunsenbrænder.
9) De 2 motorhalvdele klemmes nu sammen om krumtappen, og man skal være særlig
opmærksom på at lejerne falder på plads i hullerne! Inden motorblokken lukkes
helt sammen, skal der smøres flydende pakning mellem de 2 motorhalvdele, for at
få den HELT tæt!
10) Herefter samler man bare skidtet igen, og håber på den kører godt.
Er du derimod en newbie der endnu ikke har fået olie under neglende, så vil jeg her lige ridse de vigtigste ting op.
1) Behandl delene som var de lavet af guld. Selv den mindste bule eller ridse
er nok til at ødelægge det hele.
2) Brug aldrig vold for at få delene på plads! Delene er fra fabrikken lavet
så de passer på din motor, så hvis de ikke kan gå på, er det ret sikkert
din motor den er gal med!
3) Er der noget du er usikker på, er det bedre at spørge dig til råds ved
erfarne folk, så er du sikker på ikke at ødelægge noget.
Besøg vores sponsorer: